Opdateret den 8:41 AM / 13-Jan-2021
Vilkår og betingelser – Program for tilbagebetaling af Hill’s kuponer og loyalitetskort
ARTIKEL 1 - DELTAGERE
1.1 Dette program er åbent for dyrehandlere og dyreklinikker i Danmark. En deltager er en juridisk enhed (virksomhed) beliggende i Danmark. Programmet er åbent for deltagere, der modtager rabatkuponer og loyalitetskort, udviklet og distribueret af Hill’s Pet Nutrition, og anvendt af dyreejere i forbindelse med køb af Hill’s-produkter i deltagernes butikker. Hill’s Pet Nutrition forbeholder sig retten til at verificere berettigelsen af deltagerne og/eller udelukke deltagere efter eget skøn til enhver tid uanset årsag.
ARTIKEL 2 – SÅDAN DELTAGER MAN
2.1 Dette program er åbent for dyrehandlere og dyreklinikker, der modtager rabatkuponer og loyalitetskort, der er godkendt, distribueret og mærket af Hill’s Pet Nutrition Danmark.
2.2. Anmodning om tilbagebetaling foretages gennem: www.hillspet.dk/kuponer.
2.3 Udfyld udbetalingsblanketten korrekt, udskriv og indsend blanketten sammen med de originale kuponer og/eller loyalitetskort. Brevet med blanket og kuponer/loyalitetskort skal modtages hos Sales Promotion senest 14 dage fra datoen for online registrering på www.hillspet.dk/kuponer.
2.4 Benamic (fd Interpay Sales Promotion Limited) vil, på vegne af Hill’s Pet Nutrition, udføre tilbagebetaling via bankoverførsel, senest 25 dage efter validering af anmodningen om tilbagebetaling.
ARTIKEL 3 – TILBAGEBETALING
3.1 Tilbagebetaling foretages af kuponer og loyalitetskort på følgende grundlag: Fuld nominel værdi vil blive tilbagebetalt på rabatkuponer, og for loyalitetskort baseres tilbagebetalingen på prisen på det produkt, som kunden får gratis. Er dette produkt udgået, baseres tilbagebetalingen på et lignende produkt af samme størrelse. På loyalitetskortet skal det tydeligt fremgå, hvilket produkt, der er udleveret gratis. Alle priser er baseret på den højeste rabatsats i Hill’s prisliste.
3.2 Anmodning om tilbagebetaling kan kun foretages med kuponer og loyalitetskort som er indsendt som original og udstedt af Hill’s Pet Nutrition. Ikke korrekt udfyldte rabatkuponer og loyalitetskort kan ikke erstattes
3.3 Hvis tilbagebetalingen udgør en afgiftspligtig ydelse, så ligger skattepligten hos modtageren.
ARTIKEL 4 - ARRANGØREN
4.1 Arrangøren er: Hill’s Pet Nutrition, Bredevej 2, 2830 Virum, Danmark. Arrangøren reserverer sig retten til, til hver en tid, at kunne trække programmet tilbage.
ARTIKEL 5 - DATA
5.1 Data opsamlet under programmet vil blive indsamlet, tilgået, behandlet og gemt i fuld overensstemmelse med de gældende databeskyttelseslove og regler. Hill’s Pet Nutrition vil ikke sende oplysninger til uvedkommende tredjemand eller udenfor EU.
ARTIKEL 6 - ANSVARSFRASKRIVELSE
6.1 Hill’s Pet Nutrition er ikke ansvarlig for mistede eller forsinkede anmodninger, eller for tilbagebetalingsformularer modtaget efter programmets ophør.
6.2 Anmodning om tilbagebetaling vil ikke blive behandlet, hvis denne er ufuldstændig eller ulæselig. Det er deltagerens ansvar at sikre, at tilstrækkelige oplysninger er givet, så behandlingen kan foretages. Enhver udestående refusion, som ikke kunne betales af Benamic på grund af ufuldstændige oplysninger modtaget fra deltageren, og som deltageren bliver bedt om at udføre ved 2 lejligheder, slettes automatisk et (1) år efter den sidste kommunikation, medmindre deltageren har registreret en ny anmodning om refusion inden for dette tidsrum.
6.3 Hill’s Pet Nutrition er ikke ansvarlig for eventuelle omkostninger afholdt af deltageren i forbindelse med kampagnen.
6.4 Hill’s Pet Nutrition er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkede anmodninger om tilbagebetaling af nogen art i forbindelse med dette program. Dog skal intet i disse regler have den effekt at udelukke eller begrænse kundens ansvar for personlig skade eller død forårsaget af bevist uagtsomhed af kunden.
6.5 Hill’s Pet Nutrition kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af dette program, hvor en sådan udeladelse er forårsaget af mellemkommende omstændigheder svarende til force majeure (betydende: uden for Hill’s Pet Nutrition’s rimelige kontrol) og/eller begivenheder som uden skyld af parterne, gør det umuligt at gennemføre programmet.
6.6 Hill’s Pet Nutrition forbeholder sig retten til at trække denne kampagne tilbage til enhver tid og/eller at ændre vilkår og betingelser uden at pådrage sig noget ansvar.
ARTIKEL 7 - JURISDIKTION
7.1 Disse vilkår og betingelser er underlagt lovgivningen i det land, hvor salget af Hill’s Pet Nutrition produkter sker og hører under domstolene i det land.